Helhesten (Year 1, Booklet 5 & 6)

i

3% 3 g
SYS n
gere å:

LRO LO (JE

SØ SÆL ISLE SK,
(4

mme
KØAÆS Fr, 7
K XX) Saar

BSA ER
as xn R. ÅR 7 av

grp ÆæR

)] SLS NY SL SDR
' ØS se 4 <o00 (N

= ' 4

GO VIG SLOG

Svævsye

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forsiden af Axel Salto.

Litotraft ab HESFUD 5 ns eee SNE SEERE ER SE SE De ER er SAS Dd 121
BE LAR HORNE SEK EE: 07 go Eee aen ar RE RED 123
Skil Druer fra Ry bern.s AF Ejler BE 0 3 Porse DANSER eee ARE GERE SGL 124—126
Fa lonraå je BP Ser SEE SED 0 aa Ares as land Se GR are DAR NS Ea Sae cer ak ar JE ENES DE 128
Batorrdlt-al SVavar-Gudnason RR ma ERE SE RE ES RE Nr ERROR ER ERR NERE 130
Om Svavar Gudnason<Af Ejler BE 453 DRED RRS KER ENEDES KANE ES 131
Franc Kal ka; Af ÅSE TØFPENSER 05 ons AS KR RES RR DAGE SENERE 132
Odradek fortælle af Franz Kai re RRS ae ER NER EEN 133
Elfiéråaarsudstillingens” betydning, TunNdSDØRE 0 SS ANE RER ERE EERR RRe een 134—135
Maleren Hans Schertie: AF Jøreen Nash SDP eN REE heh ERR DN REE 136—137
Detnære-op det fjerne: Af Svavar Gudnason sn seen SER SSR RAE ERR ERE REE SEER 138
Litøgraj:af Svavar Gidhason 100 RE RT REESE ER BERN ER DE ORDE ERE 139
Filorra tat EhEATFERE oa RE RER SEN DRED RE ERR DER RA SERVERE REDE 141
Car Sandhurst CORE DENS i 375 EAR el SAAEERRER E RENNEEROSNREDE REES 143—145
Om Frihed. AP Gregers JESS: see oe ERR RE RENE EGO ons 146
Litopralft af' Svend Bigehind sans KEE RER ER RAR NDR RRS MR "… 148

Ansvarshavende Redaktør: R. Dahlmann Olsen, Prags Boulevard 12, S. Telefon: Amager 6136 vega

NÆSTE AARGANG BLIVER ENDNU BEDRE

| Medio August udsendes:

LØKKENS DANSK KUNST
BUREAU Et Tværsnit gennem ældre og nyere

dansk Malerkunst, reproduceret i

Politikens Magasin. Kr. 5.50

Medio November udsendes:

MAGASINETS
Maskinskrivning TEGNINGER

Magasinets aarlige Tegnerhæfte med År-

Dublikering

A | . bejder af Ib Andersen, Hallman, Sikker

aressering Hansen og Ungermann. Kr. 6.00
k

Politikens Abonnenter kan benytte Åbon-

Studiestræde 30. K. nementskvitteringen som delvis Betaling

mens POLITIKEN |

INDSEND OMGAAENDE INDBETALINGSKORTET

JE

INDBINDING AF

Tak —— HELHESTEN

bede høg |. 1. AARGANG

Orla Olsen Kr. 3,00

Orla indrammer Malerier,
Tegninger, Plakater,

Telefon Central 9167

Litografier, Træsnit,

Reklamefotos — kort sagt
alt, hvad der kan ni

indrammes.

2 Peder Hvitfeldtsstræde 9
Fiolstræde 13 København K

Palæ 1113

SKAF ENDNU FLERE ABONNENTER

Sven Møller Kristensen:

AMERIKANSK LITTERATUR
1920—1940

ik

»Denne Haandbog vil faa mange Læsere og fortjener det. Siden Schyberg
skrev om Emnet i 1930, kan man notere en stigende Interesse for U.S.A.s
Digtning herhjemme, og der er sket saa meget betydningsfuldt i det
sidste Tiaar, at en ny Orientering var stærkt tiltrængt. —

Navnlig Udredningen af Caldwells Noveller er mesterlig klar og præcis.
Han viser overbevisende, hvorledes Digterens Grundmotiver allerede an-
slaas i hans tidligste Fortællinger. Slutbedømmelsen er karakterfuld og
væsentlig: »Med sin hidtidige Produktion staar Caldwell som en af de
mest amerikanske Forfattere i amerikansk Litteratur, i Slægt med ældre
Forfattere som Mark Twain og George Ade med Hensyn til den folkelige
Form og den ægte Humor, som i Forening med hans sjældne Fantasikraft
og myteskabende Evne gør ham til en af de ejendommeligste og originaleste
Kunstnere i den moderne Verden”). At der er social Rygrad i hans For-
fatterskab, gør ikke hans Kunst ringere, og at den ingen Steder fremtræder
direkte, forhøjer kun den sociale Virkning.««

Kr. 7,75 Niels Kaas Johansen.

”) Vi gør opmærksom paa, at vi har udgivet 3 Romaner af Erskine Caldwell:
»Vorherres lille Ager« (Kr. 6,50), »Spektakler i Juli« (Kr. 6,50) og
»Rejsende i Religion« (Kr. 5,75), samt at vi til Efteraaret udgiver et Ud-
valg af hans Noveller under Titlen »Pokker til Asen«. Alle Caldwells
Bøger er oversat af Sven Møller Kristensen.

ATHENÆUM

FØRSTE AARGANG

Den række hefter, der udgør første aargang af HELHESTEN, viser en gradvis vok-
sende forstaaelse af de synspunkter, der blev lagt til grund for bladet, og har efter-
haanden skabt en medarbejderstab, der fuldstændig berettiger vort program i første
nummer: at repræsentere forskellige anskuelser, der tilsammen kan gi den frugt-
bare brydning i det levende kunstliv.

Vi har af flere aarsager foretrukket at gi bladet en oplysende form frem for en
kritisk. Det har blandt andet været magtpaaliggende at faa saa meget frem som
muligt af det her i Danmark udyrkede aktuelle kunststof. Værdien af at forklare en
kunstner og omverdenen, at han er talentløs, er vist ogsaa ret problematisk.

Man har bebrejdet os, at vi ikke i højere grad fremdrog alle de uhyrligheder, som
vi alle ved findes indenfor dansk kunstliv, men da de egentlig skandaliserer sig selv
ganske fortræffeligt og vi samtidig nærer den dybeste mistro til vor evne til at for-
bedre disse tilstande ved skriveri, finder vi ingen større grund til at spilde papir paa
en pædagogisk virksomhed paa dette felt.

Og lige saa lidt som vi finder anledning til at opdrage kunstnerne eller revse kunst-
verdenen, finder vi nogen værdi i at forsøge os i pædagogik overfor publikum. Med
en fremvisning af de ting, der interesserer os, har vi givet et billede af kunstverde-
nen i dag. Idet vi ønsker i saa høj grad som muligt at repræsentere det primære:
kunstnerne, deres analyser, synspunkter og arbejder, frem for det sekundære: kunst-
historikerne og kunstkritikerne, deres vurderinger og rekonstruktioner.

Publikum maa selv vurdere, om de synes om disse ting eller ej. Hvad man ellers vil
lære publikum at tro er efter vor mening falsk og bedrag.

Vi unddrager ikke den brede befolkning en tilegnelse af kunsten, ved kun at frem-
drage hvad vi selv finder interessant. Det vilde kun være at støtte en falsk illusion,
hvis kunstnerne vilde indbilde den brede befolkning, at den har fuld del i kunstlivet,
naar den unddrages andre sociale værdier. Vor forbindelse med folket er af en an-
den og betydelig mere direkte art, idet vi er en lille del af den.

Vor opgave i den nuværende situation er at inspirere kunstnerne til nye resultater,
at søge de oplevelser, der kan forny os, og at paåavise eksistensen af den kunst, der
hærer inspirationen og livskraften i sig, ligegyldig af hvad art den end kan være.
Vort blad saavel som den enkelte kunstner behandler maaske ikke direkte »de nu-
værende omstændigheder« eller aktuelle begivenheder, men vi er identiske med dem,
og et direkte optimistisk resultat af dem, og lad saa kunsthistorikerne om en snes
aar behandle vor tid og dens udtryk. Det er deres opgave og ikke kunstnernes. Vor
opgave er at være vor tid, at være levende og kæmpende med i den.

REDAKTIONEN.
JUNI 1942.

123

SKULPTUR FRA KYPERN.

AF EILER BILLE.

Følgende er ikke en speciel kunsthistorisk
redegørelse, men en række kunstneriske

betragtninger,

Disse skulpturer, hvoraf de ældste stam-
mer fra øens jernalder, fra aar ca. 3000,
møder os med noget såa oprindeligt og
friskt i oplevelsen, noget saa ligetil og
uhøjtideligt, at man kan tænke sig at
glemme alle de mange hundreder af aar,
og forestille sig hvor glad og lykkelig
man vilde ha været, undskyld blåasfemien,
ved at se dem f. eks. i aar i skulptursalen
påa »Kunstnernes Efteraarsudstilling«.
Enten den helt ornamentalt opfattede, der
er den tidligste, to rektangler anbragt
ovenpaa hinanden, og med de indtegnede
linier fremhævet med hvid farve mod det
røde ler, eller den senere figur fra ca.

2000, der ligger naturalismen nærmere.

Man har fundet den i en række variatio-
ner, der alle kaldes »idoler i undertøj«.
Det er et typisk træk for de ældste skulp-
turer fra Kypern, enten de er helt tidlige
eller noget senere, at de altid, selv hvor
man ellers hælder mod naturalismen, be-
varer det fremspringende rovfugleagtige
næb midt i ansigtet mellem de cirkelrun-

de øjne.

Bag denne bevidste eller ubevidste vilje,
ligger en stærk ærbødighed for symbolets

magt.

124

De gennemstukne ører er karakteristiske
for skulpturerne i den senere periode.
Man kan følge overgangen fra den første
ornamentale form til en senere naturali-
stisk paavirkning, hvad kunsthistorikerne
mener skyldes en større indflydelse fra
Asien og muligvis fra Kreta og Kykla-
derne.

Hvilket straalende debutarbejde vilde
fig. 1 »Kvinde og barn« ikke ha været og
hvor utraditionelt. Den er ikke en af de
skulpturer, der griber os ved sin tekniske
fuldkommenhed, men hvor griber den os
ikke ved en simpel og inderlig følelse. Vi
føler, at det er tilstrækkeligt at se paa
den, og bliver befriet for de kritiske be-
tragtninger, der trænger sig ind påa een
som goldhed, naar oplevelsen svigter.
Sikkert er en saadan skulptur opstaaet af
kunstens reneste kilder, der er i den en
hengivenhed, noget ungt og forelsket, der
helt har gennemtrængt den.

Noget naivt i opfattelsen faar mig til al
tænke paa de tidlige arkaisk græske ting.
Maaske er det ved enfoldens styrke disse
skulpturer fra en tidlig kulturs fødsel
naar os, gennem stive smil og genert kej-
tede bevægelser, som et barn der ægte og
oprigtigt gir os alt, hvad det har oplevet.
I hvert fald møder vi i denne skulptur
»Kvinde og barn«, en livets rytme, som
har kunstneren skabt og formet den i et

kærtegn.

Den anden skulpturs liniemusik fig. 2 vi-
ser slægtskab med en side i moderne eu-
ropæisk kunst, der tænkes paa den nylig

Mor med barn.

126

afdøde svejtsiske maler Poul Klee. Begge
skulpturer er idoler d. s. v. gudebilleder.
Der er intet individuelt ved dem. Natur-
ligvis kan man sige, de er personlige for
øen og den tid hvori de opstod, men de
viser ingen personkarakteristik.

Selvom man ikke i vore dages kunst kan
tale om at skabe gudebilleder, er der i
tendensen i nutidskunsten en interessant
parallel. En skulptur af Henry Laurens
eller Picasso er hverken fru p eller r.
Lundstrøms krukker og kander, der tæn-
kes især paa en bestemt tid, virker saa
udpræget som symbol, at man ikke er
spor forundret ved at se de kvinder, han
har malet. Det han har søgt er ikke et
minutiøst portrætstudie, men kvindelig

monumentalform.

Det samme gælder Adam Fischers tidlige
skulpturer.

I Giersings billeder udtrykker hans maler-
potter og hans portrætter det samme sym-
bolske indhold.

Søndergaards kvinder og mænd maa ses
i forhold til landskabet eller havet. Saa-
dan lever de, og deres navne er ligegyl-
dige.

Og abstrakt kunst?

Det maa kaldes ren fantasi, men ikke
fantasteri, hvad der jo bliver en forskel.
Maaske vil man, naar mellem 3000 og
9000 aar er gaaet, i mangel af bedre kil-
der nøjes med at kalde de bedste af vore
skulpturer idoler og se sig om efter et
passende navn til vore billeder.

RER

«4

få

JOR

vore ms

Sa GER 0% BD.
- Apr arm ange sg

seven
me me me,

"as|asJØjJS s;a5p|do 19A0 Yl1|q13A0 DD; UDY ;5HnÉ Wwos ;B4Any DDs
IA jp 'BulupAjaq ajssøjs JjD 43 J8p fop! 494404sBunj sag apuaspur jo UaWuwoypn
aHoy ajsJøj jo pawu Sipjwos jasæsydo jagøjaq JaysUØ ap siny 19/ Ja — 44104 sBu1|

-Djaqpu! 9;5D0|pan apuaspui jo apuaoDbwo Wo 1ajuauuogD 3JOA JOjJBp Jopaq IA

5o "fauasæanjsod Wwauu365 jpuaspn aaAnq |1a ONVDNVVY JISYN

om SVAVAR GUDNASON AF EILER BILLE.

Svavar Gudnason: ,,Fabeldyr i dagen”, 1941.

I virkeligheden har Svavar Gudnason gennem det han selv har skrevet, udtrykt den grundstem-
ning, der gennemtrænger hans kunst. Man kan tale om billeder, hvor stærke afstandsfornem-
melser, hvor farvernes styrke og højde, hos den der betragter, fremkalder en lyrisk dramatisk
spænding. Det føles som brydningen mellem et arbejdende intellekt og noget romantisk ekstatisk.
Resultatet bliver saa heldigvis hverken iskold intellektualisme eller ophedet romantik, men billeder
man kan se paa som maleri. Det vil sige at vi ikke behøver at hefte nogen etikette paa dem, men
kan glæde os over de værdier, der naar os i al god kunst gennem farvernes frihed og udtryk. Vil
vi bagefter benytte os af en etikette, hvad der jo kan være nødvendigt for at skelne mellem de
forskellige kunstneriske udtryk, er det naturligvis abstrakt kunst.

Selv om Svavar Gudnasons billeder naturligt føjer sig ind i ,,Kunstnernes Efteraarsudstilling"”,
føler vi, at et andet lands natur maa ha skabt hans farvesyn. Da han er islænding, er det natur-
ligvis Islands høje luft, noget skingert og klart i atmosfæren, og noget stejlt og brudt i formen,
der er baggrunden for de drømme (maaske liggende fjernt tilbage i ham selv) hans kunst ud-
springer af. Men selv om det islandske jo er os fremmedartet, er det værd at bemærke, at det
ikke forhindrer os i at trænge ind til hans kunst.

Den kunst vi staar overfor er i sig selv udtryk for naturoplevelse; vi staar ikke overfor en
afspejling af en fremmed verden. Men billederne taler til os direkte ved deres kunstneriske reali-
tet. Der er intet i hans billedudtryk, der hindrer os tilegnelsen. Man føler, at hans kunst i lighed
med al god kunst indgaar i en international kultur. Udover det nationale og personligt indivi-
duelle, søger han det universelle, i

131

FRANZ KAFKA

Franz Kafka er født i Prag den 3. juli 1883, Han blev i 1906 dr. juris ved Prags
universitet. 1908 fik han ansættelse i et forsikringsselskab, og 1911 foretog han en
rejse til Paris og i 1912 en rejse til Weimar og Jungborn i Harzen, I denne tid skrev
han novellen »Dommen« og paabegyndte romanen »Amerika« og »Forvandlingen«.
I 1918 udkom Kafkas første bog »Betraugytninger« og derefter »Fyrbøderen«, der
danner første Kapitel af romanen »Amerika«, Hun forlovede sig i 1912, men forlo-
velsen opløstes senere igen. Fra samme aar stammer romanen »Processen« (der fin-
des oversat til norsk i Gyldendals gule serie), samt »Straffekolonien«, I 1917 for-
stærkedes sygdommen, som han stadig følte sig tynget af, og den 4. september kon-
stateredes det, at han havde lungetuberkulose. I de følgende aar besøgte han forskel-
lige kursteder og sanatorier. I 1922 skrev han paa romanen »Slottet«, Aaret efter traf
han Dora Dynant, med hvem han knyttede en forbindelse, der varede til han den 3.
juni 1924 døde påa et sanatorium Kierling ved Wien,

Det er først efter Kafkas død, at hans digtning er samlet og udgivet. Denne ejen-
dommelige kritiske personlighed ønskede ingen offentliggørelse af sin kunst. Vi kan
takke forfatteren Max Brod for, at disse brudstykker, der udgør Kafkas digtning,
overhovedet eksisterer. Kun tre ufærdige romaner og en række smaafortællinger
og betragtninger, men en koncentration af drift og fornemmelser, tanker og op-
levelser, der er enestaaende i moderne litteratur.

Der er en intens besættende, til tider forfærdende monotoni over den menneskets
kamp med naturens og samfundets ubrydelige lovmæssighed, der afspejler sig i
Kafkas produktion, men det er ikke problemdigtning men simpelthen kunst, der
maa opleves. Derfor har vi her i bladet oversat nogle mindre fortællinger af Kafka
i aarets løb, og man maa saa haabe, at der snart maa foreligge et af hans større
arbejder i dansk oversættelse, Asger Jørgensen.

132

ODRADEK

FORTÆLLING AF FRANZ KAFKA

Nogen siger at ordet Odradek stammer
fra slavisk, og søger paa dette grundlag
at paavise dannelsen af ordets form. An-
dre igen mener, at det stammer fra tysk,
kun paavirket af slavisk. Men usikkerhe-
den i begge tydningerne giver vel ret til at
slutte at ingen af dem passer, saa meget
mere som man heller ikke hos nogen af
dem kan finde en mening med ordet.

Naturligvis vilde ingen beskæftige sig
med saadanne studier om der ikke virke-
lig fandtes et væsen, der hedder Odradek.
Den ser nærmest ud som en flad stjerne-
formet garntrisse, og faktisk synes den
ogsaa at være beviklet med garn, dog kan
det kun være afrevne gamle sammenknyt-
tede og indfiltrede traadstumper af for-
skellig art og farve. Men der er ikke alene
en trisse, for fra stjernens midte rager
der en lille tværpind frem, og til denne
pind føjer der sig desuden i en ret vinkel
endnu en. Ved hjælp af denne sidste lille
pind paa den ene side og en af stjernens
takker påa den anden side, kan det hele
staa oprejst som paa to ben.

Man vilde fristes til at tro, at dette væ-
sen tidligere havde haft en eller anden
hensigtsmæssig form og at det nu kun
skulde være gaaet i stykker. Det synes
dog ikke at være tilfældet, i det mindste
findes der ingen tegn derpaa. Der er in-
gen brudflader eller sammenføjninger at
se nogen steder, der kunde henvise til
noget saadant, det hele synes ganske vist

meningsløst, men paa sin vis afsluttet.
Noget nærmere lader sig forøvrigt ikke
sige om den, da Odradek er overordent-
lig bevægelig og ikke til at fange.

Den opholder sig skiftevis paa loftet,
paa trappen, paa gangen og i entreen. Tit
ser man den ikke i maanedsvis, saa er den
flyttet over i andre huse. Dog vender den
uvægerligt tilbage igen til vores hus. Til
tider naar man træder ud af døren og den
hviler sig under trappegelænderet, har
man lyst til at tale til den. Naturligvis
stiller man den ikke vanskelige spørgs-
maal, men behandler den — alene dens
ringhed frister dertil — som et barn.
»Hvad hedder du egentlig?« spørger man
den. »Odradek« siger den. »Og hvor bor
du?«

og ler, men det er kun en latter, som man

»Ubestemt opholdssted« siger den

kan frembringe uden lunger. Det lyder
faldne blade.
Dermed er underholdningen som regel

omtrent som en raslen i

forbi. Forøvrigt kan man ikke engang
altid faa disse svar, ofte er den i lang tid
stum som det træ, den ser ud til at være.

Forgæves spørger jeg mig selv, hvad
der vil ske med den. Kan den dø? Alt
hvad der dør har først haft en slags for-
maal, en slags beskæftigelse, og derved
har det slidt sig op. Det er ikke tilfældet
med Odradek. Skulde den maaske stadig
blive ved med at trille ned ad trappen
med slæbende traade for fødderne af
mine børn og børnebørn. Den generer jo
aabenhart ingen. Men tanken om at den
endog skal overleve mig er mig næsten
smertelig.

133

EFTERAARSUDSTILLINGENS BETYDNING

Paa et tidspunkt, hvor det ser ud til, at Grøn-
ningen agter at række Kunstnernes Efteraars-
udstilling en hjælpende haand, og hvor ogsaa det
tilspidsede forhold til Den Frie synes at ud-
jævne sig, viser nogle af de paa Efteraarsudstil-
lingen debuterede ældre kunstnere deres inter-
esse for denne udstilling i deres svar paa en
rundspørge om dette spørgsmaal.

kr

Kunstnernes Efteraarsudstilling er den Ud-
stilling, man længes efter at se. Kommer der
ikke noget nyt paa Efteraarsudstillingen, kom-
mer der ikke noget nyt i dansk Kunst. Det at
der sker noget blandt de Unge, er inspirerende
for os alle.

Immanuel Ibsen.

Det var den bedste og sundeste Udstilling.

Da Kunstnernes Efteraarsudstilling i 1916
gjorde sig fri, og fra Charlottenborg flyttede ud
i ,,Den frie Udstillings" Bygning, blev den det,
den skulde være, — en uafhængig Udstilling.
Ingen havde Privilegium påa at udstille der,
men alle kunde, udelukkende ved sit Arbejdes
Værdi, forsøge at skaffe sig Plads. Komiteens
Sammensætning blev fornyet hver Aar, og Fa-
ren for, at en ensidig Opfattelse skulde blive
dominerende, blev saaledes minimal. Derfor blev
den Samlingsstedet for, hvad der groede af
Værdi i dansk Kunst, og derfor er saa mange
af dem, der fik Betydning, udgaaet derfra.

Man følte det som en Opmuntring at være
med, Fællesskabet i Anstrengelserne var en
Hjælp, og Sejr for en blev næsten som en Sejr
for os alle.

Kunstnernes Efteraarsudstilling har i Dag de
samme Betingelser som dengang. Den er i end-
nu højere Grad blevet de Unges og de Yngstes
Udstilling, fordi de mange opstaaede snævre
Sammenslutninger hår absorberet en Del af de
lidt ældre Deltagere, en Indelukning, der forøv-

134

rigt sjældent har været til Fordel for deres vi-
dere Udvikling.

Som den eneste uafhængige er den i Virkelig-
heden den fineste af alle Udstillinger op paa en
Maade maaske ogsaa den vanskeligste at komme
til at deltage i.

Ligesom før i Tiden er det her, mere end
noget andet Sted, at et levende interesseret Pub-
likum vil have Mulighed for at møde den unge,
den enkelte, der har Evne til at føre Arbejdet i
Kunsten videre i dette Land.

Georg Jacobsen.

Til Helhestens redaktion.

Velsignet våre Efterårsudstillingen, den har
blott en fejl, den er statsanerkendt og kan bru-
ges til meget, det er synd for den, stråbere er
på tåerne.

Det gålder vel i dag som forhen, mennesket
forandrer sig nåppe, kåphesten får bare et an-
det navn.

Tak for optagelsen.
Oluf Høst.

For mig har Udstillingen gennem AÅarene af-
gjort haft størst Betydning som den fornøjelig-
ste og det bedste Grosted for Kunsten. Der er vel
næppe mange Kunstnere i Landet, der ikke med
en vis Stolthed helst vilde have tilhørt Efter-
aarsudstillingen. Og det vilde vel ogsaa være
forkert, ikke at indrømme, at vore bedste
Kunstnere saa godt som alle fra de sidste 25
Aar er udgaaet derfra.

Det har været Stedet, hvor de forskellige
Strømninger har kunnet mødes og Eksperimen-
terne staa deres Prøve. Disse aarlige Udstillinger
har været Saltet — der skal til — ikke bare for
den enkelte, men i videre Betydning.

Udstillingen har skabt en Lykkefølelse og en
Ansporen, der netop i sin frie Udfoldelse har
skabt det rigtige, og vist dansk — og nordisk
— Aand blomstrende og levende grødfuldt.

Efteraarsudstillingen er stadig det Sted, hvor

Personlighederne gror frem, og vi kan ikke und-
være et saadant Blomsterbed, hvor vi en Dag
med Fryd kan glæde os over Væksten og Far-
vernes Duft.

Efteraarsudstillingen burde hedde ,,Foraars-
udstillingen”, I Realiteten er den det og forhaa-
bentlig langt ind i Fremtiden.

Med venlig Hilsen.
M. Kaalund-Jørgensen.

For min Generation betød Efteraarsudstillin-
gen alt — da den var det eneste Sted en ung
Kunstner kunde komme frem med sine Arbej-
der. Det var saaledes den Gang, at den der ikke
havde noget Navn kunde ingen Steder leje
Lokale.

Nu er det Forhold ændret — men Efteraars-
udstillingens Betydning ikke mindre ved —
gennem sin Censur at beskytte det talentfulde
og gøre sit til at Dilletantismen — som ellers
breder sig uhyggeligt — holdes ude.

Deres
William Scharff.

Efteraarsudstillingens betydning er iøjnefal-
dende. Ser man tilbage paa aarene før og efter
1920, gjorde de overordentlig vanskelige udstil-
lingsforhold udstillingen til et brændpunkt for
de unge, og de stærke indtryk af maleriets ud-
vikling i europa, særlig i frankrig, ligesom efter-
krigstidens experimentering, gav den en levende
spænding.

Det var der tingene skete, paa godt og ondt,
og det er det vel stadigt.

Synes man undertiden, at udstillingen ikke
har samme levende klang i dag, er det nærlig-
gende at søge forandringen hos sig selv, — men
andre forhold kan jo gøre sig gældende.

Den nemmere adgang til at udstille, de mange
smaa lokaler til seperatudstillinger, unge sam-
menslutninger, resulterer i at Efteraarsudstillin-
gen ikke er det eneste udstillingssted for de
unge, og mange søger bort tidligt.

Efteraarsudstillingen er dog stadig ungdom-
mens egen udstilling og derfor af allerstørste

værdi.
Helge Jensen.

Uden at have Fingrene paa Tidens Puls for-
maar Kunsten af i Dag ikke at skabe en bli-
vende Værdi. — Efteraarsudstillingen har haft
det Held, saa at sige fra sin Start, at have væ-

ret sig dette Forhold bevidst, saaledes at Tidens
forskellige kunstneriske Udslag har kunnet regi-
streres her.

Ogsaa nu lytter Efteraarsudstillingen efter det
samme Hjertes Slag.

Deres ærbødige i
Age Vogel-Jørgensen.

Fremtidsbrev til Helhesten.

Helhestens redaktion har bedt mig skrive et
par linjer i anledning af Kunstnernes Efteraars-
udstillings 75 års jubilæum. Jeg skal gerne for-
tælle en lille episode, der er ganske typisk for
den ændring, der i den sidste generation, er sket
i almindelig takt og sømmelighedsbegreb — sær-
lig indenfor kunstnerstanden. Jeg husker ikke
rigtig det nøjagtige årstal for begivenheden, men
det var under,den tyske besættelse af Danmark,
så det må have været i årene mellem 1940 og
1943 — vist i 1941.

Det var” dengang svære år for Kunstnernes
Efteraarsudstilling — før vi opnåede statstil-
skud, og vi gjorde i de år et stort arbejde for
at skaffe passive medlemmer, der med et kon-
tingent af 10 kr. om året støttede udstillingen.
Det omtalte år havde vi kun ca. 100 passive
medlemmer (!!!!)) — og så hændte det, at en
dengang kendt, ældre billedhugger — (hans
navn husker jeg ikke saa nøje, det var noget i
retning af Hans Bakke) — vandt den næststør-
ste gevinst: 150 kr. Det lyder ikke af ret meget,
men i virkeligheden var det et rigtig pænt beløb
— både malerier og mindre skulpturer kunde
købes til den pris. Hvad gør så vor gode kol-
lega Bakke? Jo, han finder i den dekorative af-
deling et arbejde, der koster 150 kr., men tror
I, han nøjes dermed? Nej, kære venner, manden
er kunstner og idealist, han prutter prisen ned
til 125 kr, (!!!) og — let irriteret over, at han
ikke opnåede et endnu større afslag, styrter han
udstillingen rundt for at finde en genstand for
de sidste 25 kr. Om det gik husker jeg ikke ret,
men jeg tror, det lykkedes ham hos en af ud-
stillerne at kapre et stykke keramik, derikke
var på udstillingen.

Sådan tænkte og handlede en kendt kunstner
omkring det herrens år 1941. Denne ædle per-
son, der vilde støtte den unge, stræbende kunst
med 10 kr. om året, demonstrerede paa denne
måde sit noble sindelag.

Skæverød alderdomshjem, d. 28. dec. 1976.

Holger Kapel.

135

MALEREN HANS SCHERFIG

AF JØRGEN NASH

Hans Scherfig har baade malet figur-
billeder og opstillinger samt nogle bille-
der fra Frankrig og Amerika. Men ur-
skovsbillederne, der efterhaanden indtar
den væsentligste plads i hans produktion,
synes dog at være det stærkeste udtryk
for hans personlighed.

Man har ofte beskæftiget sig med den
sjove kontrast, der i grunden er mellem
Scherfigs bøger og
hans poetiske næsten romantiske billeder.
Der er dem, der har opgivet det og nu i
al stilhed kalder Scherfig for et dobbelt-
menneske. Men er det nu rigtigt?

Ironien og satiren i hans romaner er en
indirekte maade at sige en ting paa, mens
poesien i Scherfigs billedverden er direkte
og umiddelbar. Men alligevel kan de godt
have det samme indhold.

I sine bedste ting, især i urskovsbille-
derne, er han en paradisisk humorist.
Scherfig har aldrig selv været i Afrika og
bryder sig vel heller ikke særlig om at
komme der. I hans jungler og savannaer
genfinder vi de urskove, vi selv har truf-
fet paa i vinduer med potteplanter, i far-
verige botanikker, i skovbund og i vor
fantasi. Billederne kan faa os til at tænke
paa de zoologiske billedtavler, man hav-
de i landsbyskolerne. Men det der adskil-
ler dem fra disse ting er gemyttet. Det er
ikke vittige morsomheder, men en hu-
morfyldt livsbetragtning. Naar man ser
clefanten Ronkedor med de store ører,
de alvorlige øjne og de smaa overskægs-
stødtænder gaa rundt og vælte alle træ-
stammerne i urskoven, eller naar man

satirisk-realistiske

136

med fornøjelse overværer sorte negres
festmaaltid paa en blegrød og uskyldsren
appetitlig saa kommer
man uvilkaarligt ihu Gustav Grødings
lille opsats »Om humoren«, Scherfig er
jo en af de fåa der en gang imellem »tør
være en fin humorist — humorist paa
grund af tilstrækkeligheden af humori-
stisk opfattelse og fremstilling «.

Digteren Jens August Schade har saa
blændende udtrykt dette indhold i sin
forklaring til et billede i Scherfigs børne-
bog »Urskoven«:

missionærpige,

Den Tiger, som du ser, er vokset frem af
Urskovens Jord,
som en Blomst, en sjælden Plante, der er
blevet levende!
Den har Øjne, hvori Afrikas Stjerner
spejler sig, og det mørke Urdyb i Urskovene!
hu — men i dens gnistrende Øjne
bor der vist en Sjæl.
Jeg elsker den — det er, som jeg selv
har været Tiger engang. —
Men nu er jeg jo et Menneske — og
drikker Limonade med rød Farve
istedetfor Dyreblod.

Naar denne stemning ikke er tilstede i
Scherfigs bøger, er det fordi ydre forhold
tvinger ham over i satiren og gør ham
bidsk.

Scherfigs billeder indtar en særstilling
inden for ung dansk billedkunst. Farve-
problemet spiller ikke den rolle, som i
andre moderne maleres bestræbelser. Men
ikke desto mindre er hans farveverden,
særlig i de senere aars produktion tit
fængslende. Hvad man end kan sige, —
maler er hån. En skrivende maler. Det
omvendte kan aldrig blive tilfældet, saa-
længe Scherfig har det direkte forhold til
sit maleriske stof,

Hans Scherfig:
Billede med
Giraffer, 1941.

Hans Scherfig:
Slaraffenland,
1934.

DET NÆRE OGODET FJERNE

En Ø ligger langt ude paa det blanke Vand, — Fjorden. Den er nær, samtidig med den
ligger saa langt borte. Det nære ligger i, at det er en lille Ejendommelighed, som rejser sig

op af det blanke, uendelige Vand.
$

Hvad er der derude.. er der maaske smukke Blomster, ejendommelige Stenformationer,
maaske i nogle røde Farver og grønne eller helt himmelblaa Sten.. i alle Tilfælde et Haab
om noget, der lever og gror, Visheden om, at der maa være et lille Stykke af den saa men-
neskelige, den altid nære Jord. Men Øen ligger langt, langt derude.

&

Det lange, lunefulde Vand, det brede og runde, den ene Cirkel uden om den anden, det
fjerne og kolde.. Angsten for aldrig at naa Land, Rædslen for at drukne sin Betydelighed.
Det lange, lunefulde, det dybe Vand, hvor Konflikternes dystre Mystik ligger paa Lur

efter Fiskernes Liv en Lørdag før Paaske.
%

Det nære og det fjerne, de menneskelige Afstande, Fantasiens Vinger — maaske skrøbe-
lige Vinger, men i alle Fald Redskaber, om det saa gælder Flugten fra Livets haarde Rea-
liteter eller Trangen til at leve et bedre Liv — og smukkere — — — et Mere-Liv.

&

I har maaske engang været oppe paa et højt Bjerg og set ud over Landet, ud over Fjor-
den med Øerne, ud paa selve Havet, helt hen til Udlandene og de farvede Mennesker, som
vi engang vil besøge, naar vi ikke mere er bange for noget. Dér finder I noget af det en-
kelte Menneskes Oplevelsesverden, selv om det maaske kun er et lille Gran af Udviklings-

processen.
Ye

Men det er forresten ikke nok at have været saa højt, at man saa hele Verden. Man skal
kunne se det, man vil se, — og man skal ville se. Har I en menneskelig Natur, dyb og
menneskelig, Sjælens Dybder og Afstande, Fantasiens Flugt, da forstaar I mig.

%
Det levende Menneske vil altid hævde sig, om saa Fjorden er blank og solbeskinnet eller

Havet er i kogende Oprør. Det vil løfte sig, rejse sig, som en visionær Figur, der rager op
til Skyerne, ja, maaske helt op i Himmelen.

&

Det levende Menneskes Tanker og Handlen paa Jordens Overflade i Dag er Livets visio-

nære Hilsen til dem, som fortsætter.
SVAVAR GUDNASON

138

MELAEOTEN E=

ufrankeret i
Post-

PRAGSBOULEVARD NR. 12 væsenets

Brevkasser

KØBENHAVN SS. 0

RESERVERET POSTVÆSENET

ø

AE
«åg

eger

CHICAGO POEMS

Carl Sandburg er født 1878 i Galesburg i Illinois. Han er af svensk afstamning. Har
udgivet forskellige 1916. 1918.
»Smoke and Steel« 1920. »Slabs of the Sunburnt West« 1922 og »Good Morning

America«. I aarene efter 1930 har Carl Sandburg arbejdet paa udgivelsen af en stor

digtsamlinger. »Chicago Poems« »Cornhuskers«

biografi over Abraham Lincoln.

DE SIDSTE SVAR

Jeg skrev et digt om taagen
Og en kvinde spurgte mig, hvad jeg
mente med det.
Hidtil havde jeg kun tænkt påa taagens
skønhed, hvordan det perleagtige og
graa i den blandes og brydes.
Og om aftnerne forvandler de smudsig-
gule hytter med deres tændte lamper til
mystiske farvestraalende punkter.
Jeg svarede:
Hele verden har været taage engang
for længe siden
og en dag vil alt gaa tilbage til taage,
vore hjerneskaller og lunger er mere
vand end ben og væv.
Og alle digtere elsker støv og taage,
fordi alle de sidste svar gaar tilbage
til støv og taage.

DAGEN LANG

Dagen lang i taage og blæst
Har bølgerne slynget deres fraadende
kamme
Mod de diamanthaarde palisader.
Min dreng han for til søs for længe
længe siden

Brune krøller stjal sig frem under
hans hue.

Han saa paa mig med staalblaa øjne

Kæk, ligefrem og ærlig, gik han sin vej.

Min dreng han for til søs.

Dagen lang i taage og i blæst

Har bølgerne slynget deres fraadende

kamme
Mod de diamanthaarde palisader.

DE VIL SIGE

Det værste, mennesker nogensinde vil
sige om min by er dette:
Du tog smaa børn bort fra solen og
duggen, og det flimrende lys,
der leged i græsset under den aabne
himmel.
Og den hjerteløse regn; du satte dem
mellem mure
For at arbejde, kvalte og udmattede
| for brød og løn
og lod dem sluge støv og dø med tomme
hjerter,
For en lille haandfuld penge nogle
faa lørdag aftener.

143

TILSØLET DUE

Lad os være ærlige, damen var ikke en
skøge, førend hun giftede sig med en
direktør for et aktieselskab, der tog
hende ud af et Ziegfeldkor.

Før den tid tog hun aldrig andres
penge og betalte sine silkestrømper
med, hvad hun tjente ved at synge

og danse.

Hun elskede een mand, og han elskede

seks kvinder, og spillet ændrede hen-
des udseende, saa hun krævede flere
og flere penge til massage og en for-

mue til skønhedsdoktorer.

Nu kører hun helt alene en lang høj-

moderne bil, læser i dagens avis hvad
hendes mand bestiller i den mellem-
statlige handelskommission, rekvirerer
aar efter aar et større korset og undrer
sig undertiden over, hvordan en mand
kommer ud af det med seks kvinder.

GITTERVÆRKET

Nu er huset ved søens bred færdigt,
arbejderne er begyndt paa gitterværket.
Tremmerne er lavet af jernstænger med
staalspidser, der kan stikke livet ud af
ethvert menneske, der falder paa dem.
Som gitterværk betragtet er det mester-
stykke og vil udelukke pøblen og alle
vagabonder og sultne mennesker og
alle omstrejfende børn, der ser sig om
efter en legeplads.
Gennem tremmerne og over staalspid-
serne vil intet gaa undtagen døden
og regnen imorgen.

144

ANNA ZUROTH

Fold hænderne her over brystet —
saadan.
Stræk benene en lille smule mere —
saadan.
og send bud efter vognen, at den
kan komme og bringe hende hjem.
Hendes mor vil græde lidt, og det vil
hendes søstre og brødre osse.
Men alle de andre kom ned, og de er
i god behold.
Og denne er den eneste af fabrikspigerne,
som var heldig med at gøre springet
da ilden udbrød.
Det skyldes guds haand og manglen
påa brandstiger.

FISKEMAND

Jeg kender en jødisk fiskemand nede i
Maxvel Street med en røst som en nor-
denvind blæsende over kornstubben i

januar.

Han svinger sild foran eventuelle kunder

med samme slags glæde, som naar
Pavlova danser.

Hans ansigt er en mands, der er vældig
glad over a sælge fisk, vældig glad
over at gud har skabt fisk, og kunder
til hvem han kan faldbyde sine varer
fra en trækvogn.

STIL

Stil — klø paa med din snak om stil.

Du kan ligesaa godt spørge hvor en
mand faar sin stil fra, som du kan

sige hvorfra Pavlova fik sine ben.

Eller Ty Cobb sit cricketøje.

Snak bare løs

Tag blot ikke min stil væk

Den er mit ansigt

Maaske ikke nogen gavn til
Men ihvert fald mit ansigt.

Jeg taler med det, jeg synger med det,
jeg ser, smager og føler med det.
Jeg ved hvorfor jeg ønsker at beholde det.

Dræb min stil!
Og du brækker Pavlovas ben!
Og du blinder Ty Cobbs cricketøje.

UNGT HAV

Havet er aldrig stille

Det hamrer mod kysten
Rastløst som et ungt hjerte
Jagende.

Havet taler

Og kun de stormfulde hjerter

Ved hvad det siger:

Det er en talende grov mors ansigt.

Havet er ungt.
Een storm renser det for al graanen

Og løsner dets alder.
Jeg hører det le ubekymret.

De elsker havet,

Mænd som færdes paa det
Og ved, de skal dø
Under dets salt.

Lad blot de unge komme,

Siger havet.

Lad dem kysse mit ansigt

og høre mig

Jeg er det sidste ord,

Og jeg fortæller,

Hvor storme og stjerner kommer fra.

CLARK STREET BROEN

Støv fra fødder

Og støv fra hjul.

Vogne og mennesker der gaar.
Dagen lang, fødder og hjul.

NU
. Kun stjerne og taage.
En enlig betjent
To cabaretdansere.
Atter stjerner og taage.
Ingen fødder eller hjul mer
Ingen støv eller vogne.
— Blodets og guldets røst. —
Stemmer fra brudte hjerter.
. Stemmer der synger, synger
. Stemmer af sølv der synger
Blidere end stjernerne
Blidere end tåagen.

145

OM FRIHED

AF GREGERS JENSEN

Det er en udbredt Anskuelse, at ogsaa en haard Tid kan være gavnlig, det svage
og mindre værdifulde i Kunsten bukker under, det gode og værdifulde skal nok kla-
re sig igennem. Men det er en grim Narresut. Alt for mange Kræfter maa sættes ind
paa blot at eksistere. Formelt har vi Frihed til at male hvad vi vil, men naar Kaare-
ne for Masser af Unge — og ogsaa Ældre — er saa elendige som nu, bliver Friheden
en Illusion.

Det danske Samfund prises for sine Frihedstraditioner og sin høje Kultur,
men det er, som om kun døde Mænd har Interesse. At der bag den megen Snak
er Vilje til at støtte de Unge, der bærer Kulturen videre frem, mærkes ikke.
Hvad der paa den Maade gaar tabt, kan ikke maales, men det er hurtigt over-
set, hvad der gøres for åt støtte den levende Kunst.

Undervisningsministeriet foretager enkelte Indkøb påa Kunstnernes Efteraarsud-
stilling og andre statsanerkendte Udstillinger, Dermed mener man aåabenbart at have
gjort sin Pligt, og de Malere, der ikke kån eksistere paa anden Maade er henvist til
Socialhjælp — med Udsigt til Nødhjælpsarbejde — og man glemmer at denne skal
bruges baade til at leve af og til Anskaffelse af Materialer. Man forlanger at de skal
gaa til Kontrol, trods det at de ikke er arbejdsløse, og Malere fra Akademiet maa
forlade Undervisningen i den Tid Kontrollen tager.

Private Legater og Carlsbergfondets Indkøb kommer som Regel ikke Malerne til
Gode i de første allervanskeligste Aar. Enkelte Indkøb gøres der dog paa Kunstner-
nes Efteraarsudstiling bl. a. af Kunstforeningen. Det er selvfølgelig naturligt, at
alle, der forstaar Kunstens Betydning i et Samfund støtter den paa bedste Maade,
og her maa vel Kunstforeningen komme i første Række.

Man ser da ogsaa at »takket være det oprettede Støttefond har Kunstforeningen
i Aar kunnet købe dobbelt saa mange Kunstværker som ellers«, og tror, her sættes
virkelig ind med Støtte til Kunsten i en svær Tid. Men desværre forsvinder Glansen,
naar man faar at vide, at Kunstforeningen stadig driver den Trafik at underbyde Ma-
lerne. Særligt utiltalende bliver det nu, hvor det er forfærdelig svært for mange at
sige nej til et daarligt Tilbud.

Fornylig i en Radioudsendelse om Kunstnernes Efteraarsudstilling blev der rejst
Krav om Statsstøtte til denne Udstilling, der forlængst har dokumenteret sin store
Værdi. Kravet burde udvides til ogsaa at omfatte Støtte til Kunstnere, der paa denne
Udstilling og paa anden Maade har vist, at de er med i Kulturens videre Udvikling.

For et Samfund, der vil Frihed, maa det være naturligt at imødekomme et saa-
dant Krav, saa Frihed og høj Kultur bliver andet end tomme Ord.

146

ver: NA sie i ta g
ye (43.7 -
b ZL ; og

103

TELEFON 4668-1683

BREDGADE 76

Materialer

Kunstner-

U + | STELLINGS HUS GE. TORV & TER. C. 7161 =13561 .”GRUNDL. 1860 |

6

k STELLIN

HØJESTE ANERKENDELSE

Undertegnede Kunstnere anbefaler hermed ,,HELHESTEN'"s
Ansøgning til Ny Carlsbergfondets Direktion om Støtte til Billed-
materialet. Vi anser det for betydningsfuldt for dansk Kunstliv,
at der i den nuværende Periode eksisterer et Blad, der holder
saavel Kunstnerne som det kunstinteresserede Publikum under-
rettet om de nyeste og mest betydningsfulde Resultater indenfor
Kunsten og Kunsthistorien. Det er vor Mening, at ,,HELHE-
STEN" i de hidtil udkomne Numre har ydet en Indsats her. Det
vilde være meget uheldigt om dette værdifulde Arbejde af øko-
nomiske Grunde ikke kunde fortsættes.

Jens Søndergaard, Victor Haagen-Miiller, Aug. Keil, A. Salto,
Niels Lergaard, Gottfred Eickhoff, Holger J. Jensen, Ernst Sy-
berg, Ole Kielberg, Victor Brockdorff, Poul la Cour, Søren
Christmas, Immanuel Ibsen, Carl Østerbye, Ulf Hoffmeyer, Karl
Bovin, Folmer Bendtsen, Georg Jacobsen, Holger Kapel, Poul
Schrøder.

Til Redaktionen af »SHELHESTEN«. Hr. R. Dahlmann Olsen.

Direktionen har paa et Møde behandlet Deres Henvendelse af 22. ds.
om Støtte til Udgivelse af »HELHESTEN«, men beklager herved
at maatte meddele Dem, at den ikke ser sig i Stand til at imøde-
komme denne Ansøgning. ERoy

Helge Jacobsen.
OMKRING DEN SVENSKE UDSTILLING

Hvad fik vi ud af udstillingen af svensk kunst? Stemningen
mellem danske kunstnere kan ikke siges at have været over-
vældende. Vi maa imidlertid indrømme, at der er forskellige
ting, der kan have vanskeliggjort os tilegnelsen og overblikket,
og derfor ikke har gjort vor bedømmelse helt retfærdig. For
det første er lyset og koleritten, specielt i Nordsverige en anden
end vi er vant til herhjemme, og ikke alle har tilstrækkelig
kunnet se bort fra denne forskel. Vi ved heller ikke, om vi har
set et fyldestgørende udsnit af hver enkelt kunstners produk-
tion, der for de flestes vedkommende maa strække sig gennem
mange aar. Endelig er det ikke alle kunstnere af betydning,
der er med i udstillingen. For eksempel savnes Vera Nielsson,
der her huskes stærkt fra den sidste Unionaleudstilling.

Abstrakt kunst har endnu ikke naaet Sverige, eller er den
ikke blevet taget med paa grund af konservatisme? Men ten-
densen henimod en udvikling i denne retning, ser man mange
steder. Man behøver blot at se paa den maleriske opfattelse i
Inge Schiblers kunst eller paa Ragnar Sandberg.

Hvordan den svenske udstilling virker i forhold til dansk
kunst, er det vanskeligt at sige noget bestemt om. Vi har let
ved at overvurdere os selv, og det drejer sig jo ikke saa meget
om at sammenligne, som at stille sig aaben og modtagelig for
de indtryk vi kan faa udefra.

ET DÆKKET UNDERSKUD

Sommerudstillingen paa statens musæum for kunst 1941 har
paataget sig af sit overskud at dække det underskud, der frem-
kom ved de unge kunstneres teltudstilling i dyrehaven. Selv
om det maa forekomme en naturligt, er det dog saa sjældent at
den slags ting sker, at det er værd at bemærke.

Pustervig
Kunsthandel

lukket
fra 25. Juni til 15, August

+

Malerier
Tegninger og
Akvareller

af unge

Kunstnere.

Grafik søges af
Toulouse-Lautrec

Steinlen
Gauguin
Daumier
Cezanne
Picasso
Klee
Marx Ernst
Chagall
Edv. Munch
m.fl,

Palæ 2637

Pustervig 1
(ved Kultorvet)

Pustervig

Kunsthandel

Litografierne i dette og de følgende Numre skyldes en enestaaende
Velvilje fra Dir. Birch, Akts. Recato (Cato's litografiske Anstalt). Det
er os en Glæde, at denne Gestus har gjort det muligt for os at lade
en Række unge Kunstnere komme i Kontakt med det litografiske

Arbejde.

FORENING FOR UNG DANSK KUNST

Det er glædeligt, at der er opstaåaet en kunstforening, der kan
bringe lidt ligevægt i de forhold, som maleren Gregers Jensen
omtaler i sin artikel her i bladet, og vi opfordrer hermed alle
vore interesserede til at melde sig ind i den.

Foreningen har til formaal at støtte unge, talentfulde
kunstnere, navnlig saadanne, der endnu ikke har opnaaet offi-
ciel anerkendelse, og som følge deraf ofte trænger til en op-
muntring.

Foreningen vil virke dels ved indkøb af ung kunst fortrins-
vis påa ,,Kunstnernes Efteraarsudstilling" og beslægtede udstil-
linger, dels ved støtte paa anden maade.

Kontingentet er 15 kr. aarlig, dog kan medlemmer —
aktive som passive — af ,,Kunstnernes Efteraarsudstilling", der
fremsætter begæring derom, nøjes med at betale 5 kr. aarlig.

De indkøbte kunstværker bortloddes blandt medlem-
merne, der deltager med et lod for hver 5 kr. betalt kontin-
gent. Vinderne faar lejlighed til at vælge mellem de indkøbte
kunstværker i den rækkefølge, hvori deres numre er udtrukket.

I denne tid, hvor der er saa stor interesse for kunst, er der
al mulig grund til at støtte den unge, levende kunst mest mu-
ligt, saa vi opfordrer Dem herved til at melde Dem ind i ,,For-
eningen for ung dansk kunst" og tillige agitere for foreningen
blandt Deres kunstinteresserede bekendte.

De bliver medlem ved at indsende kontingentet til giro nr.
22598 eller ved at indmelde Dem gennem et af bestyrelsesmed-
lemmerne.

Foreningen for ung dansk kunst.
Sekretariat: Sigurdsgade 26, N.

Holger Kapel Søren Madsen
Billedhugger Fabrikant
Birkerød, Birkerød 564 Sigurdsgade 26, Ce. 14037
Svend Heltberg S. Hjort-Nielsen
LRSagf., Redaktør Maler
Collegievej 29, Ordrup 3511 Oehlenschlægersgade 13 A.

Ole Hammer
Dr. phil.
Bakkevej 25, Holte . Holte 814

NÆSTE AARGANG vil blive udsendt gennem post-

væsenet, og vi beder derfor vore abonnenter om omgaaende at ind-
sende vedlagte indbetalingskort — eller hvis de ønsker beløbet op-
krævet samtidig med at første hefte udkommer, at indsende bestil-
lingskortet, idet det er af største betydning, at vi saa hurtigt som
muligt kan faa overblik over oplagets størrelse.

HELHESTENS BAR

VALKENDORFSGADE 13 . TELEFON PALÆ 8867 . AABEN FRA KL. 14

AZRELHOLM, KBHVN.